Sammen med vor søsterorganisation KFIU arrangeres årligt 13 motionsløb i skovterrænet mellem Bagsværd rostadion. Der løbes et løb med samlet start hver måned, og et ekstra løb med enkeltstart i september.
Der er tilmelding lige op til start på plænen ved Bagsværd rostadion. Ruten er ca. 8.2 km lang, afmærket og ret kuperet. Turen afsluttes op ad Højnæsbjerg; men vel oppe på toppen går det heldigvis nedad mod mål!
Alle deltagere udfylder ved start et kontrolkort, som medtages under løbet og afleveres ved målpassage.
Alle firmaansatte kan deltage, og betaling (unionsmedlemmer kr. 25.- / andre kr. 40.-) kan erlægges ved start, ellers opkræves beløbet via unionskontorerne.
Der er omklædning og bad i rostadions hus ved startstedet.
Normalt løbes onsdag om sommeren med start kl. 18:00. Om vinteren er det lørdag med start kl. 10:00; men kig lige på arrangementskalenderen for en sikkerheds skyld.
Ved visse løb (se arrangementskalenderen) er der lodtrækningspræmier, og ved gennemførelse af 25,50,100,150,200,250 etc. udleveres erindringspræmier.
Resultatlister findes normalt her på siden senest en uge efter løbets afholdelse; men fremsendes også via unionskontorerne.
Holdkonkurrence afvikles over en serie på 13 løb, og et hold består af 3,6 eller 10 løbere fra samme forening. I den samlede konkurrence tæller foreningen bedste resultater med i følgende omfang:
Der er udsat vandrepræmie i hver kategori. Der kræves ikke tilmelding, og opkræves ikke ekstra startgebyr.
Har du brug for yderligere oplysninger så kontakt et af udvalgsmedlemmerne. |