FIRMA-KLUBBERNES BOLDSPIL UNION ATLETIK- OG MOTIONSAFDELINGEN Årets løbere 2009 Hanne Aae Theilgaard, NOVO, og Jan G. Rasmussen, TOPDANMARK De sidste mange år har vi hvert år ved årsskiftet udarbejdet forskellige oversigter over vort motionsløb. Den første handler om placeringspoint, der tildeles efter de på køn opdelte resultatlister med 1 point til nr. sidst, 2 point til nr. næstsidst o.s.v. De indtjente placeringspoint (minus det antal løb man har deltaget i) viser således, hvor mange af ens eget køn man har lagt bag sig i den betragtede periode – her året 2009. Titlen ”Årets løber” tildeles den kvinde og den mand, der i årets løb har optjent flest placeringspoint.
En opgørelse efter placeringspoint præmierer deltagelse og styrke med hovedvægten på deltagelse. Da Melina N. Olsen, HI, først begyndte at løbe med, dominerede hun løbet, men hun fik alligevel ikke samlet så mange point som Hanne Aae Theilgaard, NOVO, der scorede meget i forårets løb, hvor deltagelsen var større. Og så var de begge to lige ved at blive slået på stregen af Jeanette Sjøbeck fra TOPDANMARK, der ydede en stabil indsats gennem hele året. Lene Korsgaard, COOP, Hanne M. Nielsen, NOVO, og Karen Rosenstrøm, HI, viste, at de helt unge løbere ikke skal slappe ret meget af, før de mere erfarne vil blande sig i toppen. Hos mændene gik sejren til Jan G. Rasmussen, TOPDANMARK, som bevis på, at hovedvægten i konkurrencen ligger på deltagelse. De andre løbere kunne ikke have slået ham, uden de havde været med hver gang, for han præsterede en virkelig flot serie. Poul Thomsen, HI, var med hver gang og kunne have vundet, hvis han ikke var blevet ramt af sygdom i efteråret, Det er bemærkelsesværdigt, at TOPDANMARK besætter 3 af de 4 første pladser, mens NOVOs mange gode løbere må tage til takke med lavere placeringer. Listen viser også, at gæsterne fra KARMA POLICE i høj grad var med til at præge løbet i 2009. Der udarbejdes også en opgørelse efter elitepoint, der tildeles de ti bedst placerede i hvert løb med 15 til nr. 1, 12 til nr. 2, 10 til nr. 3, 8 til nr. 4, 6 til nr. 5 og så 5-4-3-2-1 ned til nr. 10. Denne form for pointgivning trækker de bedst løbere frem på ranglisterne, der i år ser således ud:
Hos kvinderne er der byttet helt rundt på listen i forhold til sidste år. Melina N. Olsen, HI, er en klar nr. 1 foran Hanne Aae Theilgaard, NOVO. Begge er nye på listen. Andre nye er Lene Korsgaard, COOP, og Karen Rosenstrøm, HI, der begge har fået et flot come-back. Poul Thomsen, HI, og Carsten Rytter, NOVO, har byttet plads hos mændene, hvor der i øvrigt er sket stor udskiftning: Nye er Jan G. Rasmussen, TOPDANMARK, Søren Damgaard Hørdum, NOVO, Morten Skaaning, DANSKE BANK, Thomas Grandahl, TOPDANMARK, og Paul Andersen, MÅLØV. Endelig er der så vores aldersformel, hvor deltagernes tider (i sekunder) divideres med alderen (i år, fyldt i 2009), og resultatet så opgøres efter elitepointprincippet. Det favoriserer de ældre og til dels de midaldrende på de øvriges bekostning, men erfaringen viser, at det ikke er de allerældste, der vinder:
Forudanelsen i sidste års opgørelse holdt stik: Lene Korsgaard har genindtaget ”sin” førsteplads. Der er tæt løb på de næste pladser, hvor Karen Rosenstrøm har gjort flot come-back og Kirsten Bay Mørch er i fortsat fremgang, mens hverken Hanne M. Nielsen eller Helle Nygaard har udspillet deres roller. Jeanette Sjøbeck når netop med på listen som den yngste, men der er måske størst grund til at tage hatten af for vor ældste deltager, Grethe Alring, der trods alvorlig sygdom sidste år har kæmpet sig tilbage. Hos mændene måtte Jens F. Hansen aflevere førstepladsen til Per Ytte, der har haft en meget flot sæson. Efter en pause kom Ole Andersen igen og sikrede sig lige tredjepladsen foran Max Mathiesen, der også har gjort det godt i år. Carsten Rytter er atter med på listen i år og han er klart den yngste, men det skal også bemærkes, at Rolf Køngerskov har opnået sine point ved blot 4 starter. Til slut bringes listerne over den samlede pointhøst til dato for såvel placeringspoint som elitepoint, så eventuelle fremskridt for de nuværende aktive kan følges.
Selv om listerne er temmelige stive (på grund af de mange løb), er der dog sket noget i løbet af 2009: Hos Kvinderne er Karen Rosenstrøm gået to pladser frem til nr. 6, Hanne M. Nielsen er rykket fra nr. 13 til nr. 9, mens Grethe Alring har bevaret sin 10. plads ved at overhale en af de mest vindende gennem tiderne, Lotte Halling Olesen. Det skal bemærkes, at såvel COOP som HI har 4 deltagere i TOP-10, det vidner om trofast deltagelse i mange år. Hos mændene æder Henrik Werngreen sig ind på 1.pladsen, som han har gode muligheder for at overtage i 2010 og Max Mathiesen nærmer sig 3.pladsen. John Kiertzner er rykket fra 8. til 7.pladsen og Carsten Rytter fra 12. til 11.pladsen, så han er snart i TOP-10. Endelig er Ole Brusch rykket fra 24. til 23.pladsen. Samme øvelse, blot med elitepoint, giver følgende resultat:
Hos kvinderne er der kun få forskydninger i rangeringen af de 25 bedste: Pia Lyholm er rykket en plads frem til nr. 10, Karen Rosenstrøm er rykket fra nr. 19 til nr. 17 og Hanne Tynell er rykket fra nr. 22 til nr. 21. Hos mændene konsoliderer Carsten Rytter sin førsteplads, Rolf Traberg er avanceret fra nr. 14 til nr. 11 og Anders E. Johansen fra nr. 19 til nr. 17. Det skal bemærkes, at alle de 3 nævnte er fra NOVO. Sådan er status i dag. Atletikudvalget har udsendt datoerne for 2010, som også kan ses på hjemmesiden (www.fkbu.dk) så der er basis for en ny opgørelse om et år. Vi håber, det nye år, hvor arrangementet efter fusionen mellem KFIU og FKBU er lagt i hænderne på Firmaidræt Stor-København (FSK), bringer mange gode konkurrencer, såvel for eliteløberne som for de almindelige motionister – for løbet er for alle. 13. december 2009 For Atletik- og motionsudvalget Arne V. Hansen | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||